Profil

 

Mit navn er Bitten Hammer Kjølsen, født i 1971. Jeg bor i Hornbæk
med min mand og vores tre sønner.

 

Oprindeligt er jeg uddannet socialpædagog fra Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium i 1997 og har i den forbindelse fortrinsvis arbejdet i skoleregi.

 

Min egen yogapraxis startede under min første graviditet i 1997 og jeg var ”solgt på stedet”. Jeg oplevede at få en undervisning, der både tilgodeså fysisk træning, opmærksomhed på åndedrættet og som gav ro i sindet!!

Sidenhen har jeg modtaget undervisning fra forskellige yogalærere med forskellige yoga baggrunde; fra NU yoga, Skandinavisk yoga- og meditationsskole og undervisere fra Dansk yoga.

  

I 2008 fik jeg mulighed for at starte på en yogalærer uddannelse hos Dansk yoga. En grundig 2-årig uddannelse, af 600 timers varighed, med anatomi, filosofi og analyser af yogastillinger.

Jeg blev eksamineret yogalærer i foråret 2010.

 

Efterfølgende er jeg ydermere blevet certificeret Triyoga lærer (basics) hos Jytte Norsk.

 

Min undervisning bærer præg af ro og fordybelse. 

Jeg er en omsorgsfuld og rolig underviser.

Jeg kan lide at have øje for den enkelte elev, og har derfor relativt små hold.

Jeg nyder at undervise, og nyder at give mine elever en mulighed for at ”tanke op” med energi til krop og sind!

YOGAPRAXIS © 2012